|
Frivillig
Netværk, erfaring og ny viden får du som frivíllig
Frivillige på Den Blå Oase gør en forskel for udsatte mennesker, mens de selv vokser fagligt og menneskeligt.
Som frivillig på Den Blå Oase bliver du løbende uddannet, så du føler dig rustet til det ansvar, som følger med opgaverne på værestedet.
Den Blå Oase har to slags frivillige:
- Brugerfrivillige - brugere, som hjælper til
- Fivillige hjælpere - personer udefra, der stiller deres faglige viden til rådighed eller tager vagter på værestedet
Som frivillig på Den Blå Oase får du:
- udbygget dit netværk
- udvidet din faglige kunnen, samtidig med, at du bliver bedre til at samarbejde med mennesker med forskellig baggrund og problemer
- får mulighed for at komme på kurser og tilegne dig viden om for eksempel konflikthåndtering, dobbeltdiagnoser, misbrugsadfærd med mere
- mulighed for at vise dit engagement i samfundet på dit cv
- Blå Kors Bladet gratis tilsendt 4 gange om året - hvis du er registreret som frivillig på landskontoret
Se mere i Håndbog for Frivillige
Frivillig i genbrug
Du kan også være frivillig i Blå Kors Genbrug i Aabenraa. Derved er du med til at tjene penge til Blå Kors Danmark og værestedets aktiviteter. Fordelene for dig personligt er som ovenstående.
|
|
|