Giv et bidrag Sitemap Print   RSS 
 
Alkoholmisbrug - værested - varmestue - Århus
Blå Kors - Det Blå Sted Hvem er du Offentlige myndigheder

Offentlige myndigheder

 

Det Blå Sted hjælper dig med at hjælpe

 
Socialrådgivere, læger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker står ofte overfor mennesker med svære problemer. Det Blå Sted kan med sin tilgang og i samarbejde være et betydningsfuldt skridt til at finde løsninger. 
 
Er du socialrådgiver, læge, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller politimand, møder du sikkert mennesker med problemer, som alkoholmisbrug, stofmisbrug, hjemløshed, ensomhed, psykisk sygdom, prostitution og fysisk nedslidning. De har ofte brug for at komme et sted, der kan rumme dem. Det kan vi på Det Blå Sted. Vores lovgrundlag er servicelovens §104.
 
Vi giver os tid til at lytte til brugernes frustrationer og problemer. Personalet på værestedet hjælper med at udrede brugernes problemer med økonomi, bolig, misbrugsbehandling, lægebesøg og lignende. Vi bistår ved kontakt med myndighederne og prøver at hjælpe til bedre gensidig forståelse. 
 
Hvis du møder en patient eller borger, som har brug for hjælp, men som er svær at hjælpe, så kontakt gerne Det Blå Sted: 8618 2777
 

Oplysningsmaterialer til venteværelset

Du må frit downloade information til dine patienter fra vores hjemmeside, henvise til hjemmesiden eller rekvirere vore materialer. F.eks:

 

• Folder om ”Den Blå Linie” – vores telefonrådgivning
• Folder om TUBA – vores tilbud til unge, der er børn fra hjem med misbrugsproblemer.
• Abonnement på Blå Kors Bladet – artikler om vores arbejdsgrene. Bladet kommer en gang i kvartalet.

 


KONTAKT

Det Blå Sted

Jægergårdsgade 2A

8000 Århus C 

Tlf. 86 18 27 77

 

dbs@blaakors.dk

BLÅ KORS VÆRESTED - DET BLÅ STED - JÆGERGÅRDSGADE 2A - 8000 ÅRHUS C - T. 8618 2777 - DET.BLAA.STED@BLAAKORS.DK
COPYRIGHT 2008 . ALL RIGHTS RESERVED | DISCLAIMER