![]() |
Hvem betaler hvad
Hjemkommunen har handle – og visitationsretten og betaler opholdsudgiften, der pr. januar 2012 er brutto 2.195.- pr. døgn. Ind -og udflytningsdage medregnes.
Utidig hjemrejse afregnes normalt kun med 10 dage.
Hjemkommunen aftaler i §141-handleplanen, om det er tidsbestemt eller tidsubestemt kaution. Ved tidsbestemt kaution betaler beboeren typisk et beløb for diverse ydelser, såsom kost, vask, rengøringsmidler m.v. Dette beløb fastsættes af hjemkommunen og betragtes som egenbetaling. Beløbet trækkes af beboerens indtægt og kan modregnes i kommunens opholdsbetaling. Beløbet er ca. 2400,00 pr. måned (kr. 80,00 pr. dag)
Ved tidsubestemt kaution eller hvis en beboer ikke har anden bolig, kan kommunen yderligere kræve boligudgifter, lys, varme m.v. Beløbet beregnes efter gældende regler.
Hjemkommunen opkræver den samlede egenbetaling.
Blå Kors Danmark opkræver bruttobetaling hos hjemkommunen.
Med henvisning til SER § 95, stk. 2 betaler beboerne for ophold i boformer efter §§ 107-108. For beboere i vedvarende botilbud, jf. § 108, fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens omkostninger. Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for boligen.
Betaling for opholdet sker af beboernes arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt, jf. bek. 91 af 06/02/1998. Fastsættelse af egenbetalingen tager afsæt i de faktiske udgifter. Botilbudene udarbejder betalingsfastsættelsen, jf. vejl. nr. 58 af 10/03/1998 (kap. 13) og vejl. nr. 45 af 10/03/1998 (kap. 13.5.1).