Den Blå Linie er Blå Kors Danmarks telefonrådgivning til alle, der oplever alkoholproblemer. Åben hver aften 18-23.
Forestil dig en flodhest i en stue. Den laver en frygtelig ravage og fylder det hele. Ingen i familien kan undgå at se den - men ingen taler om den.
Nogenlunde sådan kan et alkoholproblem i familien opleves. Alle ved, at det er der, og alle oplever konsekvenserne, men det er for vanskeligt, for smertefuldt eller for pinligt at tale om. Derfor får problemet lov at ligge, alt imens det tærer på helbred, familieliv, socialt liv og arbejdsliv.
På Den Blå Linie vil vi hjælpe dig med at bryde tavsheden! Vi ved af erfaring, at det er en enorm lettelse at sætte ord på problemerne. Det skaber mod og vilje til forandring!
Du kan ringe som:
Mange taler med os om:
Måske ved du ikke, hvad du vil spørge om. Det skal ikke holde dig fra at ringe. Vores erfaring er, at samtalen skaber afklaring, så spørgsmål og svar opstår undervejs.
Den Blå Linie: 70 100 130
Åbningstid: Hver dag 18-23
På Den Blå Linie sidder kvalificerede alkoholrådgivere parat til at lytte og hjælpe dig med at handle og komme videre. Alle alkoholrådgivere er frivillige medarbejdere. Mange har en faglig baggrund for rådgivningsarbejdet, fordi de tidligere har været ansat hos Blå Kors, er uddannet sygeplejerske eller har anden relevant erhvervserfaring. Der er meget lille udskiftning i rådgiverkredsen, så de fleste har mange års erfaring som rådgivere. Hvert halve år er rådgiverne på kursus for at lære nyt og dele erfaringer. Det er din garanti for, at du både får en tålmodig lytter og en erfaren rådgiver i røret, når du ringer til Den Blå Linie.
En søndag aften for nogle år siden kiggede Finn Poulsen på ølkassen i hjørnet. To øl var der tilbage. Siden fredag havde han drukket næsten en hel kasse. Så greb han telefonen og ringede til Den Blå Linie. Den første samtale blev fulgt af mange. Samtalerne med den anonyme telefontjeneste gav Finn Poulsen skubbet til at komme ud af den daglige rus. Nu har han ikke drukket i flere år. I november 2008 fortalte Finn Poulsen i Blå Kors Bladet om sit liv og sit møde med Den Blå Linie. Læs hele hans fortælling.