Blå Kors Blå Kors Danmark Hjemløse

Hjemløse

 

Væresteder, herberg og pensionater for hjemløse hos Blå Kors

 

Hjemløse mennesker har ofte en række problemer, som spænder fra økonomisk kaos til psykisk sygdom over dårligt helbred til misbrug af alkohol og andre rusmidler. Hjemløse kan både være personer uden bolig og mennesker, som på grund af psykiske eller sociale problemer ikke kan opholde sig i deres bolig.

 

Blå Kors har mange års erfaring med og viden om at hjælpe hjemløse mennesker til et liv med en fast bolig og indkomst, et bedre helbred og gode relationer til andre mennesker. Den hjælp yder vi især på vores pensionater i Herning, Taastrup og Hobro.

Se Blå Kors pensionater

 

På Blå Kors' væresteder finder mange hjemløse mennesker et sted, hvor de bliver mødt med respekt og omsorg. Her kan de få lov at sidde for sig selv med en kop kaffe, rafle med en frivillig, spise sammen med andre og tale med mennesker, der interesserer sig for netop deres situation og liv. Værestedernes personale hjælper også med kontakt til læge, sagsbehandler, politi og andre myndigheder.

Se Blå Kors væresteder

 

Blå Kors' botilbud har også beboere, som har været hjemløse. Her er det især mennesker, som er blevet sendt i behandling for alkoholmisbrug og misbrug af andre rusmidler af deres hjemkommune.

Se mere under alkoholbehandling og botilbud

Blå Kors steder   Vi følger Blå Kors på Facebook
COPYRIGHT 2008 . ALL RIGHTS RESERVED | INFO | DISCLAIMER
CO4 CREATIVE AGENCY