Erik nyder nuet, børnebørn og haven

 

I kolonihaven i Køge drikker kammeraterne dagligt. I weekenden mødes de til billard og bajere. Erik drikker sodavand. I fire år har han været frivillig medarbejder på Blå Kors Behandlingscenter i Bjæverskov. Det holder ham ædru. I vinter måtte han sidde hjemme i havehuset i Køge i flere måneder på grund af sneen. Alligevel åbnede han ikke en eneste øl eller faldt for kammeraternes tilbud om alkohol. Hvorfor ved han ikke helt. ”Men hvis jeg tog en øl, ville jeg komme til at drikke hver dag,” siger Erik Stuhr Madsen. Han var i behandling her i 2006 og har stort set været ædru siden. Han er kun faldet i én gang for tre år siden.

 

I sommerhalvåret kommer Erik to gange om ugen og slår græs, fjerner ukrudt og klipper hæk. Han har været arbejdsmand hele sit liv. I ti år kørte han som chauffør for Superfos. Dengang drak han kun efter arbejdstid. Men da firmaet flyttede til Jylland, og Erik kom ud på Amagerværket, blev øllene hældt ned allerede midt på dagen. ”Vi var et fast sjak, som drak sammen. Det var ikke noget, jeg tænkte over. Det var bare den måde, vi var sammen på.” På Amagerværket arbejdede Erik i 21 år. Da alkohol på et tidspunkt blev forbudt i arbejdstiden, drak han og kollegerne i stedet på vej hjem i toget. Men drikkeriet løb først rigtig løbsk, da Erik blev fyret på grund af nedskæringer i 2003. ”Jeg havde ikke travlt med at finde et nyt job, for jeg fik fuld løn i tre år. Men jeg kunne slet ikke styre al den fritid,” siger han med et skuldertræk.

 

I de år var Erik ikke på noget tidspunkt ædru 24 timer i træk. En nat var han i byen og drak, til han væltede ned af barstolen. På sygehuset kiggede sygeplejersken i Eriks journal og bemærkede, at den døddrukne mand havde været indlagt flere gange på grund af beruselse. ”Har du hørt om Blå Kors?” spurgte hun, og så blev Erik Stuhr Madsen sendt af sted til Blå Kors. ”Det skader da ikke at prøve,” tænkte han.

 

Lysten til at holde sig fra øllene er kommet lige så stille. ”Efter et halvt år gik det op for mig, hvor rart det er at være ædru. Jeg lægger mere mærke til alting omkring mig. Og jeg hører efter, hvad folk siger til mig.” Nogle af dem, der siger en del til Erik, er hans børn og børnebørn. Han har længe været skilt og så ikke børnene, da han drak. Nu spiser han sammen med sin ene datter og hendes to piger et par gange om ugen. ”Ja, jeg tænker jo også på, at nu har de børn en morfar i deres liv.”

 

Da Erik var i behandling, kom hans børn til familiesamtaler og fortalte, hvad det havde betydet for dem, at deres far drak. Døtrene var altid bange for, om han var død uden, at de vidste det. Sønnen fortalte, hvordan vennerne spurgte: Nå, lever din far eller har han drukket sig ihjel? ”Det var godt nok at høre. Det hjælper mig med at holde mig ædru,” nikker Erik. ”Jeg har spildt nogle år af mit liv, det har jeg da. Men det tænker jeg ikke på. Jeg er god til at nyde nuet.”