”Da terapeuten fortalte, at hun var kørt galt herude engang, følte jeg, at vi havde noget til fælles."
Terapi, arbejde og rusfri mennesker gjorde udslaget
Fra han var cirka 11 til 21 år bedøvede Ronni sig med alt fra alkohol til hash, amfetamin, ecstasy og forskellige piller. Siden han stoppede i Det Blå Sjak i 2005, har han haft ét tilbagefald, hvor han røg hash i nogle måneder. Men det er år siden nu.
”Da jeg først begyndte at snakke med psykoterapeuten, skete der noget. Kombinationen af terapi, fast arbejde og det at omgås mennesker, som ikke er på stoffer, gjorde udslaget, så jeg blev clean.”
Han nikker for sig selv og smiler skævt.
”Jo, det er Blå Kors, som fik hevet mest liv ud af bagagen.”
Han kigger kort ud ad vinduet.
”Jeg var tom, da jeg var færdig med terapien. Jeg fik bearbejdet det hele.”
En tung kuffert fra barndommen
Også, før Ronni endte i stofmisbrug, bød hans liv på rigtig meget rod: En mor, som havde for travlt med sit eget liv, mænd og flytninger. En far, som aldrig var der, men sad på det lokale værtshus. En lillebror, som blev kørt ihjel. Syv års skolegang på skiftende skoler.
Den unge mand med det korte røde hår nikker. Det er en tung kuffert, han har slæbt på.
”Jeg er ved at acceptere, at jeg må blive voksen: Jeg skal passe et 8-16 job, jeg skal ikke lade småproblemer ødelægge mine mål, og jeg skal begrave fortiden. Du kan ikke ændre fortiden og jo før du accepterer det, des tidligere kan du komme videre.”
Aldrig tilbage til Esbjerg
På Egon Knudsens juletræsplantage i Toftlund, Sønderjylland, har Ronni Strømgart haft fast arbejde i flere år. De seneste par år har været de mest stabile i hans liv.
Han kommer fra Esbjerg, men der skal han aldrig tilbage til. Det har han erkendt.
”Jeg skal ikke bo i en storby. Det kan jeg ikke klare. Så ryger jeg på stoffer. Det tog lang tid for mig at indse, men det har jeg nu.”
Den 26-årige vestjyde vil egentlig gerne uddanne sig til skov- og naturtekniker. Men han har ikke rigtig mod på det endnu.
Han slår ud med armene.
”Jeg har det godt her. Jeg mangler ikke noget.”
