|
Børn af alkoholmisbrugere
Børn i familier med alkoholmisbrug
- ca. 122.000 børn 0-18 år vokser op i familier med alkoholmisbrug
- 181.000 19-35-årige siger, at de er vokset op i familier med alkoholmisbrug
- 329.000 35+ årige siger, at de er vokset op i familier med alkoholmisbrug
- I alt 632.000 danskere lever lige nu i eller er vokset op i en familie med alkoholmisbrug
Kilde: "Voksnes alkoholvaner" - Rapport fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed 2008
For børn i familier med alkoholmisbrug gælder, at
- 10 % får en psykiatrisk diagnose mod 5 % blandt andre børn
- 40 % har symptomer på belastning
- 50 % klarer sig som andre børn
- 60.000 har en far eller mor, der har været indlagt på hospitalet med en alkoholrelateret lidelse
Hvis far eller mor har en alkoholrelateret diagnose, så har børnene i sammenligning med andre børn:
- ca. 2½ gange større risiko for som børn at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling
- ca. 3½ gange større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet
- ca. dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord
- ca. otte gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet
Hvis mor har en alkoholrelateret diagnose, så har børnene:
- dobbelt så stor dødelighed ved 27-års alderen i forhold til andre børn
- tre gange så stor risiko for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling
- tre gange så stor risiko for at blive anbragt uden for hjemmet
- 2½ gange større risiko for at forsøge selvmord
- 44 % af børn anbragt uden for hjemmet har et rusmiddelproblem som en del af grundlaget for en anbringelse
Belastninger for voksne børn
- Ca. en tredjedel udvikler et alkohol- eller narkoproblem
- ca. en tredjedel oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser
Voksne børn i alkoholbehandling
- Ca. 40 % af personer i alkoholbehandling er vokset op med forældre, der drak
- Partner og børn til en alkoholmisbruger har en brugsrate af sundhedssystemet, som er op til fire gange større end almenbefolkningen
Kilde: Sundhedsstyrelsen "Når far og mor drikker" faktablad 3.
Børn koster og bliver oftere fjernet når forældrene drikker
- Et barn i en familie med alkoholproblemer koster kommunen 30-50.000 kr årligt mere end et barn fra en familie uden alkoholmisbrug
- børn af forældre med et overforbrug af alkohol bliver 5 gange hyppigere fjernet fra forældrene end andre børn
Kilde: Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol. Sundhedsstyrelsen 2012.
Hvert år anbringes 3232 børn uden for hjemmet. 87% af fjernelserne af børn sker frivilligt fra forældrenes side.
- I 17% af tilfældene, hvor børn fjernes fra hjemmet, skyldes det alkohol
- I 44% af andre sociale børnesager er alkohol indblandet
---
På www.tuba.blaakors.dk findes en række informationer og materialer om Børn i alkoholfamilier, herunder også forskning lavet i regi af TUBA - Blå Kors Danmarks tilbud til unge børn af alkoholmisbrugere. |
|
|