Blå Kors Blå Kors Danmark Viden Forskningsafdelingens projekter Mange ting i gang i Blå Kors

Mange ting i gang i Blå Kors

  • Kvalitetssikring af terapeutisk behandling i tilknytning til Blå Kors Danmarks væresteder

     

    Blå Kors Danmarks væresteder har i perioden 2008-2011 bevilling fra ALKOHOL-puljen til at gennemføre individuelle terapeutiske samtaler med værestedsbrugere. Forskningsafdelingen følger projektet og medvirker ved dokumentation af projektets aktiviteter og erfaringer.

     

    Læs mere om projektet i statusrapport for 2008 og statusrapport for 2009 samt statusrapport for 2010 og nyesterapport for 2011. Du kan også finde statistik om projektets brugere.

     

     

  • Kvalitetssikring af projekt Fokus på udsatte mennesker i Skive Kommune

     

    I tilknytning til værestedet Den Blå Viol i Skive er i 2008 etableret et flerstrenget projekt, med midlertidig botilbud og botræning, aktiverings- og afklaringsprojekt og tilbud om opsøgende bostøtte. Forskningsafdelingen følger projektet og medvirker ved dokumentation af projektets aktiviteter og erfaringer.

     

    Læs mere om projektet i statusrapport for 2008 og statusrapport for 2009 samt statusrapport 2010, hvortil også er knyttet en del statistik. Seneste statusrapport for 2011 er hér.

     

     

  • Akkreditering på væresteder 

     

    Sammen med væresteder fra KFUMs Sociale arbejde og Kirkens Korshær og med støtte fra Akkreditering Danmark har fire væresteder i Blå Kors udviklet kvalitetsstandard for væresteder. 4 væresteder er akkrediteret efter prøveperiodens standard, som nu er redigeret til den gældende standard. I maj 2011 påbegyndte de resterende 3 Blå Kors-væresteder arbejdet med akkreditering.

              Forskningsafdelingen samarbejder med Akkreditering Danmark om forløbet og gennemfører bistand til processer, prøveaudits mv på værestederne.

 

  • Akkreditering på botilbud

     

    Ultimo oktober 2010 er de 5 botilbud i Blå Kors Danmark påbegyndt arbejde med akkreditering efter Akkreditering Danmarks standard for botilbud. Forventningen er, at botilbuddene afleverer ansøgning og akkrediteres i løbet af eftersommeren/efteråret 2011. I juni 2011 er gennemført prøveaudit på tre botilbud, som afleverer deres ansøgning i løbet af sommeren.

     

    Forskningsafdelingen samarbejder med Akkreditering Danmark om forløbet for botilbud med temadage, bistand til processer og drøftelser, prøveaudits m.v.

     

     

  • Bistand til udarbejdelse af diverse registreringer på Taastrup Pensionat i forlængelse af deres fokus på kvalitetssikring og -udvikling.

     

    Taastrup Pensionat er i efteråret 2009 tildelt akkreditering efter standarden om Botilbud. I forlængelse heraf gennemføres en række evalueringsaktiviteter, herunder brugerundersøgelse og undersøgelse blandt samarbejdspartnere.

     

  • Forskningsafdelingen bidrager til kvalitetssikring af behandlingsindsatsen i Punktum, som er Blå Kors Danmarks behandlingstilbud ved Fængslet i Kærshovedgård. Punktum er akkrediteret i overensstemmelse med Kriminalforsorgens standard for behandling ved fængsler, og det medfører krav om en række evaluerings- og læringsaktivitet.

 

 

 

  • Bistand til evaluering og formidling af aktiviteter i Blå Kors-regi: Blå Kors gennemfører som organisation forskellige projekter, herunder sommerlejre, trivselsværksteder og andre større eller mindre projekter. Forskningsafdelingen bidrager til evaluering af disse. Herudover bistår afdelingen løbende de enkelte enheder med hjælp til datafangst og -behandling, hjælp til analyser og evalueringer, hjælp til ansøgninger, formidling mv, i tæt samspil med faglig chef, kvalitetschef, kvalitetsgruppe og kommunikationsafdeling

     

     

  • Fokus på innovation. Som et led i Forskningsafdelingens arbejde har vi fokus på innovation, såvel innovative processer som mere konkret produktinnovation. Blandt andet har vi samarbejdet med Blå Kors Genbrug om afholdelse af en innovationsworkshop i december 2009. I foråret og forsommeren 2010 er et Blå Kors-innovationsforløb løbet af stablen. Forløbet ihar indeholdt ledelsesseminarer, innovationsworkshop, indkredsning og undersøgelse af pilotprojekter. Innovationsinitiativerne er afrapporteret, og der kan findes mere information i Rapporter og notater

  • Blå Kors Danmarks kvalitetsmodel. 

    Vi har fokus på kvalitet i Blå Kors. I den forbindelse er oprettet en kvalitetsgruppe, som arbejder med forskellige aspekter af kvalitet, herunder udarbejdelse af en Blå Kors Danmark kvalitetsmodel. Se mere herom under Kvalitetssikring og -udvikling

     

 

Blå Kors steder   Vi følger Blå Kors på Facebook