Høj kvalitet i arbejdet er vigtigt for os og for brugerne. Vi arbejder med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på mange måder i Blå Kors. Find en del af det beskrevet herunder.
På forskellige måder og områder er systematisk dokumentation og evaluering blevet et anerkendt og anvendt grundlag for faglig udvikling
Vi kan identificere fire tilgange til dokumentation og måling i Blå Kors Danmark, og vi vurderer, at vi er godt på vej med de første tre:
1: Overordnet tilgang at det er noget, vi prioriterer og bidrager til allesammen. Vi har igangsat et fælles forløbsstudie, som alle enheder bidrager til. Og vi arbejder på et overordnet plan med metoder og tilgange til dokumentation og evaluering
2: Vi arbejdet med akkreditering, standardisering og øget ledelses- og organisationsopmærksomhed. Heraf følger nye krav og forventninger til dokumentation og evaluering og anvendelse heraf
3: Vi ser en kulturudvikling i retning af, at medarbejdere og ledere ikke "bare" fortæller historier om deres praksis men også efterlyser og selv frembringer dokumentation for konkrete resultater mv, og det anvendes både i faglig udvikling og i dialog med samarbejdspartnere, i ansøgninger og lignende
4: Det er en fortsat udfordring at finde frem til metoder til dokumentation af lige præcis dét, som er særlige ved en organisation som vores, herunder det diakonale. Det er et felt, hvor vi ønsker med tiden at kunne adskille os fra andre offentlige og private aktører, som har fokus på dokumentation og evaluering og systematisk kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde.
Kvalitetsstrategi og kvalitetsgruppe
Blå Kors Danmark nedsatte i 2009 en kvalitetsgruppe med medlemmer fra Blå Kors Danmarks landskontor og forskellige Blå Kors enheder.
Læs kvalitetsgruppens kommissorium og om kvalitetssikring og -udvikling i Blå Kors
Kvalitetsgruppen har blandt andet taget initiativ til udarbejdelse af Blå Kors Danmarks kvalitetsmodel., ligesom gruppen følger forløbsstudiet på bo- og behandlingsområdet.
Blå Kors Danmarks faglige grundlag
Én måde at arbejde med kvalitetssikring og -udvikling på er at drøfte og beskrive kernen i sit arbejde. I den anledning har Blå Kors defineret sit faglige grundlag. Det findes hér (fagligt grundlag)