Registrering af forhold omkring behandlings- og omsorgstilbud har ikke noget formål, hvis ikke det bruges til noget.
Ud over at bruges i en evaluering af indsatsen kan registreringer direkte være en del af indsatsen. Hvis eksempelvis både behandler og bruger registrerer uafhængigt af hinanden, kan registreringerne efterfølgende bruges i en dialog: Er vi enige om scoringen? Hvis ikke, hvorfor har vi hver især scoret, som vi har? Hvad er det for et billede af virkeligheden, vi hver især har, som vi oversætter til den pågældende scoring? Hvad skulle der til for at forbedre scoringen? Etc.etc.
Som minimum skal registreringer danne grundlag for læring. Læringen - som af flere defineres som "ny viden omsat til praksis og ny handling" - kan komme af at stille følgende spørgsmål:
