Vil du med i vores fællesskab?

Kom og vær med i et spændende frivilligt arbejde, og vær samtidig med til at gøre en forskel for andre.

Blå Kors hjælper udsatte i Danmark. Lige nu vokser over 122.000 børn op i familier, hvor fx alkoholmisbrug fylder alt for meget. Det kan få store konsekvenser for disse børn. Vi vil gerne kunne hjælpe endnu flere af børnene via vores hjælpearbejde - vil du også være med til at hjælpe

Vores butik

Vi har en stor, flot og moderne genbrugsbutik på Viborgvej i Herning. Det går stærkt, da kunderne heldigvis er glade for vores butik. 

Vi søger derfor flere frivillige medarbejdere til at hjælpe os. Måske du kunne tænke dig at være med? Vi har et godt fællesskab med hinanden. Hverdagen er fyldt med grin og latter, og bliver du frivillig hos os, er vi også interesseret i at lære dig at kende. 

Hvad kan du lave?

Vi har en bred vifte af opgaver. Det kan fx være:

  • Sortering og klargøring af de varer, som vi får doneret. Det kan være tøj, isenkram, bøger, musik og elektronik
  • Klargøring af møbler og udstillinger i butikken
  • Indretning og dekoration i butikken
  • Kassebetjening
  • Hente og bringe varer hos vores kunder. Vores lastbil kan køres med det lille kørekort. 

Hvad forventer vi - og hvad får du ud af det?

De fleste arbejder 4 timer om ugen på en fast dag. Vi forsøger så vidt muligt at tilpasse efter dine ønsker. Til gengæld kan vi tilbyde dig socialt samvær og kaffe ad libitum. Vi holder også julefrokoster og sommerarrangementer. 

Er du blevet nysgerrig? Kontakt os via nedenstående formular, ring til os eller henvend dig i butikken ved kassen. Vi giver gerne en uforpligtende rundvisning, inden du beslutter dig.

Vi glæder os til at se dig i vores butik

Adresse:

Blå Kors Genbrug

Viborgvej 107

7400 Herning

Åbningstider: 

  • mandag 10.00 - 17.00
  • tirsdag 10.00 - 17.00
  • onsdag 10.00 - 17.00
  • torsdag 10.00 - 17.00
  • fredag 10.00 - 17.00
  • lørdag 10.00 - 13.00

Hvis du vil have os til at afhente dine møbler, eller har du andre spørgsmål ring til 61 24 72 64