Blå Kors Genbrug tager gladeligt imod dine brugte ting. Vi er særligt interesseret i at modtage:

Brugt tøj

Er dit garderobeskab fyldt til bristepunktet? I Blå Kors Genbrug er vi vilde efter at få fingrene i det tøj, du ikke længere går i. Vi er interesset i tøj til alle aldersgrupper og alle lejligheder. Alt fra aflagt børnetøj til brugte bryllupskjoler. Vores eneste krav er, at tøjet skal være rent og ikke i stykker.

Brugte møbler

Kan din aflagte sofa sagtens gøre gavn i en andens stue? Blå Kors Genbrugs møbelbutikker tager imod gode brugte møbler af alle slags og har altid plads til flere. Kom gerne med:

  • Alle slags senge og sovesofaer
  • Borde og stole af alle typer
  • Reoler, hylder, kommoder og skabe
  • Havemøbler og andre brugsting
  • Og alt det, som ikke kan kategories :-)

Har du problemer med at få transporteret dine brugte møbler til en Blå Kors genbrugsmøbelbutik, står vi klar til at hjælpe dig. Kontakt din lokale møbelbutik i Blå Kors Genbrug for nærmere aftale.

Ting og sager

Blå Kors Genbrug modtager også brugte ting som:

  • Bøger og legetøj
  • Lamper og elektronik
  • Glas og brugskunst
  • Porcelæn og service 

Og vi er taknemmelige for det hele. Tænk på os, næste gang du skal skille dig af med dine brugte ting. 

Se her, hvordan du afleverer dine brugte ting til os 

Dødsboer

Blå Kors Genbrug hjælper dig også af med brugbare møbler, ting og sager fra afdøde familiemedlemmer. Vi har dog kun frivillige medarbejdere og derfor ikke mulighed for at rydde dødsboet for dig og køre affald m.m. Ring til nærmeste genbrugsbutik og hør, om vi kan hjælpe. 

Få overblik over, hvor du kan aflevere dine varer

Med mere end 50 genbrugsbutikker er Blå Kors Genbrug til stede over det meste af landet. 

Køb genbrug og støt et godt formål

I vores webshop kan du købe genbrugstøj og ting til hjemmet.
Gå til webshop