Kør ikke på genbrugsstationen - Blå Kors Genbrug står klar til at tage godt imod dine brugte ting. Du bestemmer selv hvordan.

Når du har besluttet dig for at aflevere dine brugte ting til Blå Kors Genbrug, er der flere måder at gøre det på:

Brugt tøj

Du kender de blå tøjcontainere med et blåt kors på siden, der står rundt omkring på gader og stræder. Her afleverer du dit brugte tøj, sengelinned og lignende. Det kan du selvfølgelig også tage med ned i din lokale Blå Kors-genbrugsbutik og aflevere personligt.

Andre brugte ting

Ting som porcelæn, bøger, glas, billeder m.m. kan du aflevere i butikken inden for åbningstiden. Da vejr og vind kan være hårde ved varerne, vil vi gerne frabede os, at du stiller tingene ved døren uden for vores åbningstid. Vi vil så gerne have dine ting i god stand, så andre kan få glæde af dem.

Afhentning af møbler 

Sidst, men ikke mindst, kan du få Blå Kors Genbrug til at afhente møbler, hvis du befinder dig geografisk i nærheden af en Blå Kors Møbel-genbrugsbutik. De fleste butikker kører i en radius af 10 - 15 km.  Vi henter også ting fra dødsboer. Kontakt din lokale møbelbutik for nærmere aftale. På kortet nedenfor kan du finde din nærmeste Blå Kors genbrugsbutik. Tryk på "Læs mere" og se, om din butik modtager møbler.

Få overblik over, hvor du kan aflevere dine varer

Med mere end 50 genbrugsbutikker er Blå Kors Genbrug til stede over det meste af landet. 

Blå Kors Genbrug er altid i nærheden

Fra Skagen i nord til Padborg i syd og fra Søndervig i vest til København i øst er Blå Kors Genbrug repræsenteret. Vi er altid lige i nærheden.   

Køb genbrug online

Vi sælger genbrugstøj og ting til hjemmet.
Besøg webshop