Er du villig og fri? Bliv frivillig i Blå Kors' genbrugsbutikker

Har du lyst til at blive udfordret, gøre en stor forskel for udsatte i Danmark og på samme tid få frivilligt arbejde på dit CV og hjælpe miljøet?

I vores genbrugsbutikker kan du som ung være med til at sætte dit præg og komme med dine gode ideer. Både som medarbejder i en butik og som trendsætter.

I en genbrugsbutik er der mange forskellige opgaver. Fx sortering, klargøring, kundeservice, styling af giner og butiksarealet, fotografering, Facebook og Instagram administration mm.

Som frivillig i Blå Kors Genbrug får du:

  • mulighed for at gøre en stor forskel for udsatte i Danmark
  • en vigtig rolle i et stærkt fællesskab, hvor du har en stor betydning for andre og hvor nye venskaber venter på dig – på tværs af alle aldre
  • udfordringer og læring, der skaber grobund for personlig udvikling
  • udvikling gennem vores kurser og medarbejdermøder
  • mulighed for at få et forbedret CV, med frivilligt arbejde på
  • gøre en forskel for miljøet ved at arbejde med på bæredygtighed og genbrug

Se musikvideoen "Villig og fri - Younes feat. Blå Kors Genbrug"

Der er flere måder at være frivillig på i Blå Kors Genbrug:

1) Fast vagt på 4 timer én gang om ugen:

Du bliver en bærende del af butikken og kan dermed være med til at sætte dit præg på butikken.

2) Løst tilknyttet én butik

I flere af butikkerne er det muligt at være løst tilknyttet således at man f.eks. aftaler, at man fast kommer 1-2 gange på 14 dage og hjælper med enten forefaldende arbejde eller fx en fast foruddefineret opgave – det kunne være sortering, eller fotografering og vedligeholdelse af Facebook og Instagram.

ung frivillig

3) Trendsætter

Som trendsætter er man tilknyttet en butik, hvor man kommer 2-3 gange pr. måned for at finde forskellige outfits, hvorefter man tager billeder af sig selv med tøjet på og uploader billederne, så de bliver vist på Blå Kors Genbrugs Instagram- og Facebookside. Formålet er at inspirere andre unge til at gå i genbrugstøj.

trendsætter

Tilmeld dig som frivillig nu

Udfyld skemaet herunder, og vi kontakter dig hurtigst muligt.