Blå Kors Danmarks arbejde understøtter hele seks af FN's 17 verdensmål. Fremover vil Blå Kors skærpe arbejdet yderligere, så det i endnu højere grad bidrager til at realisere de seks verdensmål, siger Blå Kors Danmarks generalsekretær Christian Bjerre.

Blå Kors Danmark er en af landets ældste sociale hjælpeorganisationer og har arbejdet med social bæredygtighed længe før FN's 17 verdensmål blev vedtaget i 2015.

I 125 har vi arbejdet for flere af de gode formål, som indgår i FN's verdensmål. Derfor er det også helt naturligt, at vi fremover skærper vores arbejde, så det i endnu højere grad bidrager til at realisere de seks verdensmål - 1, 2, 3, 10, 12 og 17 - som handler om nej til fattigdom, sult og ulighed og ja til sundhed, bæredygtighed og partnerskaber.

Verdensmål nr. 1: Afskaf fattigdom

Blå Kors Danmarks indsats i familienetværk, væresteder og bo- og behandlingstilbud understøtter kampen mod fattigdom hos mænd, kvinder og børn i alle aldre. Vi hjælper udsatte til bedre at forstå egen økonomi. Vi hjælper mennesker i arbejde og taler de fattigste sag overfor beslutningstagerne i forhold til love og regler, som er med at fastholde eller bringe mennesker i fattigdom.

verdensmål (1).png

Verdensmål nr. 2: Stop sult

Blå Kors Danmarks arbejde i vores familienetværk, på værestederne og i Barnets Blå Hus er med til at sikre ernæringsrig og tilstrækkeligt mad til især de fattige og de mest sårbare, herunder småbørn. Vores stop madspildssamarbejde med Lidl er med til at give mad til hjemløse og fattige familier.

verdensmål (1) (1).png

Verdensmål nr. 3: Sundhed og trivsel - herunder forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug

En af Blå Kors Danmarks kerneopgaver er og har altid været at forebygge misbrug af alkohol og andre rusmidler og hjælpe mennesker, der er kommet i nød på grund alkohol og andre rusmidler. Læs mere om vores arbejde.

verdensmål (1) (2).png

Verdensmål nr. 10: Mindre ulighed

Blå Kors Danmark bekæmper ulighed ved at være de udsattes talerør blandt andet overfor beslutningstagere i det danske samfund og ved at hjælpe udsatte til bedre at klare sig. Læs mere om vores visioner og mål.

verdensmål (1) (3).png

Verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Blå Kors Danmark har siden 2018 indgået et nationalt partnerskab med Lidl Danmark, hvor vi i fællesskab bekæmper madspild til gavn for udsatte i Danmark. Blå Kors Danmarks 53 genbrugsbutikker og webshop er med til at fremme en bæredygtig udvikling med mindre affald og mindre forurening. Læs mere om Blå Kors' genbrugsbutikker og webshop.

verdensmål (1) (4).png

Verdensmål nr. 17: Partnerskaber for handling

Blå Kors indgår en række partnerskaber med såvel offentlige myndigheder, kirker, private virksomheder og øvrige civilsamfundsorganisationer for at hjælpe endnu flere i nød og bidrage til realisering af verdensmålene. Læs mere om vores nuværende partnerskaber.

verdensmål (1) (5).png

Sociale mål og klimamål

Blå Kors Danmark arbejder særligt med de verdensmål, der har fokus på fattigdom, sult, ulighed og forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug.

I meget af vores arbejde hjælper og rådgiver vi nogle af de fattigste og mest udsatte mennesker i Danmark. Vi hjælper mennesker ud af hjemløshed og misbrug, og vi hjælper de børn og pårørende, som er påvirkede af et familiemedlems misbrug

Christian Bjerre, generalsekretær i Blå Kors Danmark

"I meget af vores arbejde hjælper og rådgiver vi nogle af de fattigste og mest udsatte mennesker i Danmark. Vi hjælper mennesker ud af hjemløshed og misbrug, og vi hjælper de børn og pårørende, som er påvirkede af et familiemedlems misbrug," siger Christian Bjerre.

Derudover arbejder Blå Kors Danmark også med nogle af de verdensmål, der har fokus på miljøet og på dannelsen af partnerskaber . Vi samarbejder med dagligvarekæden Lidl om at nedbringe madspild, og vores genbrugsbutikker fremmer en bæredygtig udvikling med mindre affald og mindre forurening.

Fokus på samarbejde

Blå Kors laver ofte nye aftaler med større og mindre virksomheder og organisationer, der alle ønsker at være med til at hjælpe socialt udsatte i Danmark.

Vi er meget bevidste om at skabe samarbejdsaftaler, fordi vi tror på, at offentlige og private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber skaber positive forandringer for udsatte og sårbare mennesker," siger Christian Bjerre og tilføjer:

De seks verdensmål, som Blå Kors Danmark understøtter, er verdensmål nr. 1, 2, 3, 10, 12 og 17.

verdensmål