Hvis du gerne vil begynde i et forløb i Barnets Blå Hus Frederikshavn, er du altid velkommen til at kontakte os.

En opstart i Barnets Blå Hus Frederikshavn starter altid med en forsamtale med forældrene (enten begge eller bare den ene). Ofte er der en familiekonsulent eller socialrådgiver med – men KUN hvis I som familie ønsker det.

Ved det møde er leder af Barnets Blå Hus Mikkel Bræstrup altid med, og hun vil fortælle om, hvem vi er, hvad vi laver, hvad vi kan tilbyde, og hvad vi forventer af jer som familie.

Vi vil gerne høre lidt om jeres historie og grund til at ville være med i Barnets Blå Hus, og vi vil også gerne høre om, hvilke ønsker/forventninger I har til os.

Hvis I som familie efter den første samtale tænker, at Barnets Blå Hus kan være noget for jer, vil vi gerne invitere jer og jeres børn ind og se vores hus, hvor børnene kan høre om, hvem vi er og møde nogle af de voksne, der er i huset.

Når vi har haft de to møder, er I klar til at begynde i et forløb hos os.

Kontakt Barnets Blå Hus

Barnets Blå Hus Frederikshavn
Vrangbækvej 115
9900 Frederikshavn

Tlf.: 61 24 14 57

Find medarbejder
barnets blå hus frederikshavn