Forældrecafé

Vi introducerer et nyt tilbud: FORÆLDRECAFÉ.

Forældrecaféen er en lukket gruppe af forældre, der mødes hver tirsdag fra kl. 16.30 til 19.00. Vi starter en ny forældregruppe op i begyndelsen af 2022. 

Formålet med Forældrecaféen

Vi vil skabe et trygt rum for forældre, der ønsker at få sparring og udvikle deres forældreskab. Alle forældre har indimellem udfordringer og måske særligt, hvis man er ene-forældre. Det er ikke altid let at tage ansvaret som forælder, faktisk er det indimellem så svært og drøjt, at vi lukker øjnene for vores negative adfærd og handlemønstre. Men det dur ikke for vores børn.

Hvordan foregår Forældrecaféen?

I forældrecaféen gennemgår vi hver gang et tema med et oplæg og en efterfølgende snak. Det er generelle temaer som fx grænsesætning, kommunikation, ansvar og hvad der er aktuelt lige nu.

Herefter sætter vi fokus på de tanke- og handlemønstre, som vi har, og om vores bevidsthed omkring dem. Vi vil prøve at forstå, hvad der ligger til grund for den måde, vi handler på. Er vores tanke- og handlemønstre gode og sunde for os? - eller er de et levn, af det vi har levet under og med i mange år? Sammen reflekterer vi over, hvad der er godt at give videre til vores børn? Vi arbejder ud fra en antagelse om, at vi ER sunde - og at vi KAN forandre det usunde. 

Vi vil inspirere og vise, hvordan dette kan ske. Vi arbejder terapeutisk i 2,5 timer og slutter dagen med en let frokost.

For at du kan få mest muligt ud af Forældrecaféen, er det godt at deltage i en sammenhængende periode. 

Hvem kan deltage?

  • Alle, der er forældre og på den ene eller anden måde er eller har været i tilknytning med Barnets Blå Hus, kan deltage. Man behøver ikke have børn, der aktuelt går i Barnets Blå Hus.
  • Forældrecafé er en "lukket" gruppe. Det vil sige, at der ikke kommer nye forældre til undervejs.  

Hvorfor deltage?

  • For at udvikle eget forældreskab og blive klogere på egne blinde vinkler.
  • For at sparre med andre om det, som er svært.
  • For at være en del af et udviklende fællesskab.
  • For at opdage nye sider af forældreskabet og dig selv. 

Praktiske oplysninger

Forældrecafé er et ugentligt tilbud alle tirsdage kl. 16.30-19.00 og foregår i Barnets Blå Hus' lokaler på Vilhelmskildevej 1C, 5700 Svendborg.

Tilmelding skal ske på 23 33 44 68.

Forældrecaféen er faciliteret af vores to dygtige terapeuter: Trine og Helle.
 

Kontakt

Barnets Blå Hus Svendborg
Vilhelmskildevej 1
5700 Svendborg

Tlf.: 23 33 44 68 / 61 24 14 68

barnets blå hus svendborg facade