Overfor dig sidder en mor, som tydeligvis har brug for hjælp.
Mandens alkoholmisbrug hærger familien, og situationen tilspidser. Men hvorfor har hun svært ved at tage imod din hjælp? Hvorfor flakker hendes familie rundt i systemet i årevis? Hvorfor smutter hun ikke bare?

Mønsterbrud i alkoholfamilier er til dig, som er sagsbehandler eller arbejder fagligt og socialt med alkoholfamilier. I bogen får du et råt og usminket kig ind bag facaden hos de pårørende, både børn og voksne. Gennem citater og fortællinger fra virkelige hændelser deler Bettina Lauge Karlsen deres inderside, så vi som fagfolk bedre forstår deres tanker, drømme, frygt og forbehold.

Hvert kapitel afslutter med helt konkrete værktøjer, du kan bruge i dit arbejde med disse familier, f.eks. i forhold til barnets adfærd, forældrenes skam, traumer i familien, overgreb, økonomi, og hvilke tegn du især skal kigge efter.

Ønsket med bogen er, at vi som fagfolk bliver endnu bedre til at se det usagte og et skjult råb om hjælp. Sammen kan vi hjælpe flere til selvhjælp og bane vejen for et mønsterbrud.

Forfatter: Bettina Lauge Karlsen

Bettina Lauge Karlsen er familieterapeut i Barnets Blå Hus Vesthimmerland og selvstændig i egen praksis. Hun har mange års erfaring, både i det offentlige og private, med rådgivning og behandling til familier med stofmisbrug.

bettina karlsen

Køb "Mønsterbrud i alkoholfamilier":

E-bog

Paperback

Lån som e-bog på biblioteket

mønsterbrud i alkoholfamilier
barnets blå hus vesthimmerland aars

Fakta om Barnets Blå Hus Vesthimmerland

Barnets Blå Hus Vesthimmerland i Aars er et behandlingstilbud til børn og unge i alderen 0 – 20 år,
som er vokset op med forældre, der er eller har været afhængige af alkohol eller stoffer. Tilbuddet
drives af Blå Kors Danmark og indeholder både et terapeutisk behandlingstilbud til børnene og de
unge, samt et socialt tilbud for dem og deres familier.

Det terapeutiske behandlingstilbud indbefatter gruppeterapi for de større børn/unge og individuelle
samtaler. Derudover er der mulighed for forældrerådgivning i grupper. Disse opgaver varetages af
psykoterapeuter. Det sociale tilbud er det, som de frivillige står for. Her er tilbuddet socialt samvær,
fællesspisninger, ture og udflugter ud af huset.

Blå Kors driver i alt syv afdelinger af Barnets Blå Hus.