Har du lyst til at opgradere din sommerferie med en uges lejr fuld af spas i et trygt fællesskab sammen med andre unge?

Tid: Søndag d. 10. juli til lørdag d. 16. juli 2022

Sted: Hestlund Efterskole, Skyggevej 21, 7441 Bording http://www.hestlund.dk/

Lejrchefer: Rebekka Brødsgaard Knudsen, Kevin B de Wit og Andreas Nørgård Pedersen

Aldersgruppe: 14-20 år

Antal deltagere: 35 

Pris: 1.500 kroner

Beskrivelse af lejren

Er du typen, der er god til noget?

Det kunne være danse, sejle, lave pandekager eller grine af andres dårlige jokes?
Eller er du typen, der ikke føler du er god til noget, hverken kan lide sport, musik, kreativitet eller at læse digte?

I begge tilfælde er du perfekt deltager på BKU 2022!

Vi skal græde af grin, hygge os i vilde mængder, spise til vi får lejrmave, nyde vejret, brænde et stort bål af og bare nyde at slappe af i et fantastisk fællesskab.

Vi har styr på alt, så bare kom og nyd sommeren med os!

 

Har du spørgsmål til lejren eller brug for hjælp til tilmeldingen,
så skriv til stj@blaakors.dk 

Mød Lejrcheferne

Kevin, Andreas og Rebekka - Ung Jylland.jpg

 

Kevin, Andreas og Rebekka

Sammenlagt har vi tre lejrchefer været med på 37 BKU sommerlejre(!) Vi kan simpelthen ikke lade være, fordi det er så fedt at være med. Kevin er 40 år og arbejder som pædagogisk leder i København.
Rebekka er og Andreas er begge 25 år og studerer hhv. til psykolog og
gymnasielærer i fysik og filosofi i Aarhus.

Oversigt over Blå Kors' sommerlejre i 2022