Behandlingstilbud til unge med hashmisbrug

Ungehuset tilbyder behandling til unge mellem 18 og 30 år, som er afhængige af hash, og som evt. også har sociale og psykiske vanskeligheder.

Der er højt til loftet i Ungehuset. Vi rummer mennesker med mange forskellige personligheder og udfordringer og lægger stor vægt på, at alle unge føler, at her er plads til netop dem.

Tryghed

I Ungehuset har vi et mål om, at de unge skal føle sig trygge. Trygheden sikres blandt andet gennem gode og sunde relationer til tillidsskabende, respektfulde og troværdige voksne i et roligt miljø med en struktureret og overskuelig hverdag. Når de unge føler sig trygge, er det lettere sammen med dem at finde årsagen til, at de ryger hash og evt. tager andre stoffer. Trygheden skaber derfor fundamentet for at hjælpe dem ud af afhængigheden.  

Vi hjælper med det hele

Afhængighed af rusmidler er sjældent den eneste udfordring, de unge står med. Ofte ledsages afhængigheden af psykiske lidelser, sociale vanskeligheder og familiære udfordringer. Derfor tilstræber vi en koordineret indsats med en helhedsorienteret tilgang til behandling af hashafhængighed.

Det betyder, at vi forsøger at hjælpe de unge med alle deres udfordringer - lige fra psykiske vanskeligheder til rod i økonomien, brudte relationer og hjælper dem med deres fremtidsplaner. I tilfælde af, at der forelægger både psykisk lidelse og afhængighed, behandles disse sideløbende, da der er evidens for, at en behandling af begge tilstande giver de bedste resultater og er mest effektiv, hvis de behandles samtidigt og i samme regi. 

Vi arbejder bl.a. med nedenstående:

  • Hjælp til afklaring og udredning
  • Struktur og stabilitet i dagligdagen
  • Samtidig behandling af både afhængighed og andre psykiske vanskeligheder
  • Motivation til forandring
  • Individuel terapi og gruppebehandling af afhængighed
  • Den kognitive teori
  • Neurofeedback: I samarbejde med psykiater tilbyder vi et hjernetræningsprogram, som særligt henvender sig til unge med udfordringer ift. opmærksomhedsforstyrrelser, søvnbesvær og depressiv tilstand
  • Afklaring af og hjælp til videre uddannelses- og beskæftigelsesforløb
  • Tæt kontakt og samarbejde med hjemkommune, familie og pårørende
  • Individuelle samtaler med familie og pårørende af støttende eller undervisende karakter
  • Efterbehandling og opfølgning

Kontakt

Ungehuset
Myhlenbergvej 55
9510 Arden
Tlf.: 40 25 22 55

mgp@blaakors.dk

Morten Poulsen

Pædagogisk leder
mgp@blaakors.dk
Tlf.: 23 43 49 87

Morten Poulsen

Allan Pedersen

Overordnet chef for Ungehuset og Bølgebryderen 
alp@blaakors.dk
Tlf.: 30 70 46 03

allan Pedersen