Botilbud til unge hjemløse

Ungehuset har fleksible pladser mellem SEL §110 og §107, hvilket betyder, at unge hjemløse og funktionelt hjemløse, som ønsker at bo i et rusfrit botilbud, kan rette henvendelse om evt. indskrivning.

Vi har et lækkert hus, der ligger i flotte og rolige omgivelser.

Hvis du har brug for at bo hos os, begynder vores visitation altid med en samtale. Ring til os, så finder vi ud af, om vi er det rigtige tilbud. Du finder kontaktoplysninger længere nede på siden.

En koordineret indsats

Manglende bolig er sjældent den eneste udfordring, en hjemløs står med. Ofte ledsages hjemløsheden af psykiske lidelser, sociale vanskeligheder, familiære udfordringer eller lignende.

Derfor tilstræber vi en koordineret indsats med en helhedsorienteret tilgang. Det betyder, at vi forsøger at hjælpe de unge med alle deres udfordringer - lige fra psykiske vanskeligheder til rod i økonomien, brudte relationer og hjælper dem med deres fremtidsplaner. 

Vi arbejder bl.a. med nedenstående:

  • Hjælp til afklaring og udredning
  • Struktur og stabilitet i dagligdagen
  • Motivation til forandring
  • Afklaring af og hjælp til videre uddannelses- og beskæftigelsesforløb
  • Tæt kontakt og samarbejde med hjemkommune, familie og pårørende
  • Individuelle samtaler med familie og pårørende af støttende eller undervisende karakter

Samarbejde med kommunen

Vi samarbejder tæt med de unges hjemkommuner gennem hele forløbet i Ungehuset. Udover den første kontakt ved visitation og indskrivning holder vi møder undervejs.

Hjemkommunen kontaktes inden for tre dage med information om indskrivningen. Der fremsendes en foreløbig plan (VUM) efter tre uger til hjemkommunen.

Der udarbejdes og fremsendes til hjemkommunen en handlingsplan inden for fire til fem uger og på baggrund af den, indkaldes der til møde med kommune og relevante samarbejdspartnere.

Paragrafferne

Ungehuset er godkendt til Servicelovens §101, §107 og §110 for unge mellem 18 og 30 år.

  • SEL. §101: Ambulant behandlingstilbud til unge 
  • SEL. §101: Døgnbehandlingstilbud til unge mellem 18 og 30 år
  • SEL. §107: Midlertidigt botilbud til unge mellem 18 og 30 år
  • SEL. §110: Hjemløsetilbud til unge mellem 18 og 30 år

Kontakt

Ungehuset
Myhlenbergvej 55
9510 Arden
Tlf.: 40 25 22 55

mgp@blaakors.dk

Morten Poulsen

Pædagogisk leder
mgp@blaakors.dk
Tlf.: 23 43 49 87

Morten Poulsen

Allan Pedersen

Overordnet chef for Ungehuset og Bølgebryderen 
alp@blaakors.dk
Tlf.: 30 70 46 03

allan Pedersen