Gode oplevelser og fællesskab for børn i Aarhus

Stjernestunder drives af Blå Kors Danmark og er et gratis tilbud om aktiviteter og udflugter til børn mellem 7 og 11 år i Aarhus, der af forskellige grunde har brug for et pusterum fra hverdagen. Vi har også et lignende tilbud til børn og unge i alderen 10-14 år og et tilbud til unge i Aarhus mellem 13 og 18 år .

Vi mødes seks gange om året, fordelt på tre aktiviteter i foråret og tre i efteråret.

Aktiviteterne planlægges og afvikles af et frivilligt lederteam, og kan være alt fra en fisketur eller snobrødsbagning til en udflugt til en forlystelsespark eller seværdighed i området.

 

Vil du være med i Stjernestunder Aarhus (7-11 år)? Tilmeld dig nu 

Det er gratis at deltage i alle aktiviteterne. Man kan vælge at deltage hver gang eller de gange, det lige passer. 

Aktiviteter i foråret 2024:

  • Lørdag d. 27. januar - RUSH trampolinpark
  • Lørdag d. 2. marts - Kattegatcentret
  • Lørdag d. 11. maj - ridetur i Mols Bjerge

Tilmeld dig Stjernestunder Aarhus Børn ved at sende en SMS til 30 93 91 19.

Kontaktperson:

Vidste du at...

Blå Kors også arrangerer lejre for børn og unge i sommer- og juleferien?

Læs mere om ferielejre
sommerlejr