”Jeg fik følelsen af at være en del af et fællesskab”
Carla havde det svært i skolen og havde ikke lyst til at have veninder med hjem, fordi hendes mor drak. Som 14-årig kom hun første gang afsted på en af Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor hun blev taget imod af omsorgsfulde, lyttende voksne og fik gode venner, som hun glæder sig til at komme på lejr med igen.
Man siger, at der i hver skoleklasse sidder 1-2 børn, som vokser op med en mor eller far, der drikker. Det er børn, som hver dag gemmer på en hemmelighed, de gør alt for at skjule.
En af børnene var Carla. Hun vidste dog til at starte med ikke engang selv, at hendes mor havde et alkoholproblem.
”Jeg fandt først ud af det, da min mor tog mig med hen på misbrugscentret, fordi jeg skulle med i noget gruppeforløb. Jeg vidste ikke, at det var forkert. En negativ ting. Det var bare sådan, det var. Hun drak hver dag,” fortæller Carla.
Hjemme hos Carla var det normalt, at der ofte blev åbnet rødvinsflasker i hverdagen, og at moderen faldt træt om på sofaen og sov til, hun skulle på arbejde næste dag. Det gjorde noget ved Carla. Selvom hun måske ikke tænkte over det, var hun hele tiden på vagt, og det gav hende blandt andet udfordringer, når det handlede om at skabe relationer.
”Jeg havde det svært i skolen. Det er kun få gange, jeg kan huske før 7. klasse, at jeg havde veninder med hjem. Jeg gad ikke have nogle med hjem. På det tidspunkt var min mor arbejdsløs. Jeg vidste, hun sad derhjemme, så jeg ville helst heller ikke hjem til andre. Jeg ville bare gerne hjem og være hos min mor.”
På ferielejr for første gang
Nogle af de gange, hvor Carla var væk hjemmefra, var, når hun skulle afsted på en af Blå Kors Danmarks ferielejre enten i sommer- eller juleferien. Første gang var, da hun var 14 år, og hendes mor blev ringet op af misbrugscentret, fordi der var kommet et afbud til en af lejrene.
”Da jeg var barn, havde vi ikke så mange penge at tage på ferie for, så vi tog mest på weekendture. Derfor var det fedt at have noget at glæde sig til, når jeg skulle på lejr,” siger Carla og husker tilbage på sin første lejrtur:
”Jeg fik følelsen af at være en del af et fællesskab. Noget helt unikt. Der var plads til at græde ud og få snakket om følelser samtidig med at have det sjovt. Det var især rigtig rart de første par år, da jeg ikke følte, der var så meget at være fælles om derhjemme,” siger Carla.
På lejrturene blev Carla tanket op med fællesskab, hygge og sjov, som hun kunne leve højt på lang tid efter:
”Den første gang, jeg var på lejr, tudede jeg hele vejen hjem. Min mor syntes, det var lidt sødt, at jeg var så glad for at have været afsted. Jeg ville ikke hjem. Andet år tudede jeg kun lidt. Man kan gode føle sig lidt ensom, når man kommer hjem efter en uge, hvor man har været i gang hele tiden. Men det er også rart nok at komme hjem.”
Færre bekymringer og mindre angst
Siden den første lejrtur er der gået syv år. Carla er nu 20 år gammel. Hun blev student sidste sommer og bor sammen med sin kæreste i en lejlighed. Forholdet til sin mor beskriver hun som godt. Særligt kan hun mærke, at det har hjulpet på hendes bekymringer og angst, at de ikke længere bor under samme tag.
”Hver dag, når jeg kom hjem fra skole og gik hen ad indkørslen, tænkte jeg: ”Nu åbner jeg døren, og så ligger min mor derinde og kan ikke trække vejret”. Jeg håbede hver gang, at jeg kunne se hende gå rundt inde i huset, inden jeg åbnede døren, så jeg vidste, at hun ikke var død. Det tænker jeg ikke i dag, når jeg bor hos min kæreste. Det har nok været sundt at komme hjemmefra,” siger Carla og tilføjer:
”Jeg er glad for, hvor jeg er i dag. Der skal meget til, før jeg bliver ked af det. Men jeg kan stadig godt gå og tænke over, om jeg er god nok.”
Endnu en lejrtur
I år skal Carla igen afsted på en af Blå Kors Danmarks ferielejre. Det er hendes syvende lejr. De andre år har hun haft sommerferie fra skolen, når hun skulle på lejr, men i år er anderledes. Hun har fået elevplads i en boghandel, så da hun fandt ud af, hvilken uge der var lejr, skyndte hun sig at spørge om fri, så hun var sikker på, at hun ikke skulle arbejde i lige netop den uge.
For hende er lejren et lige så stort højdepunkt, som alt muligt andet, man kan glæde sig til i løbet af året. Og som man bestemt ikke vil gå glip af.
”I dag har jeg ikke ligeså mange problemer i rygsækken som dengang, men jeg skal bare afsted. Man føler, man skal afsted for at møde dem, man kun møder den ene gang om året”.
I tasken har Carla polaroidbilleder fra lejren sidste år, og hun har også gemt seks sanghæfter, ét fra hver lejr, hvor alle lejrdeltagerne har skrevet små beskeder til hinanden, inden de skulle hjem. Hun glæder sig til, hun snart skal være sammen med sine venner en hel uge igen:
”Jeg har virkelig fået en stor vennegruppe på lejren. I skolen var jeg kun en del af en lille gruppe. Her skriver vi til hinanden og følger med i hinandens liv. Det føles rigtig godt.”
