Et behandlingstilbud og fristed for børn og unge mellem 0 og 13 år fra hjem med misbrugsproblemer og deres familier 

Barnets Blå Hus i Vejle er et behandlings- og støttetilbud for børn, unge og deres familier, der har særlige udfordringer på grund af alkohol- eller stofmisbrug i familien. I Barnets Blå Hus møder børnene og de unge voksne, som lytter og gerne vil forstå deres problemer.

De kan få sat ord på det, der er svært. De finder også andre børn og unge i samme situation og oplever lettelsen ved ikke at være alene med tanker og problemer. Børnene og de unge kan selv henvende sig og få en første samtale, man kan komme sammen med en kammerat, eller sammen med forældre eller en anden voksen. Et gruppeforløb varer typisk et halvt år, men kan forlænges, hvis vi vurderer, behovet er der.

Også støtte til forældre

Barnets Blå Hus er også for forældre. Forældrene kan her få støtte til hverdagen og det at være forældre. Der er fokus på trivsel, tryghed og kærlig omsorg. Desuden kan hele familien deltage i aktiviteter som udflugter og sommerlejre.

Barnets Blå Hus er et gratis tilbud, og man kommer der fast hver uge i en periode. Der er både lønnede og frivillige medarbejdere. Børn og familier kan komme anonymt og uden visitation fra kommunen.

Kontakt Barnets Blå Hus Vejle

Barnets Blå Hus Vejle
Knud Højgaards Vej 10
7100 Vejle

Tlf.: 20 52 40 87

 

hylde

Almaz Mengesha

Leder af Barnets Blå Hus Vejle

Tlf.: 20 52 40 87

ame@blaakors.dk

almaz mengesha