Stabiliseringen skal bringe en hverdag i kaos tilbage i nogle rammer, der er til at holde ud. Det arbejder vi på at skabe på Blå Kors Skannerup.
Målet er, at stabiliseringen bliver så effektiv, at virkningen holder lang tid efter opholdet hos os.
Fremskridt
Fremskridt måles på tre områder:
- Det psykiske - er der balance i følelseslivet? Oplever beboeren selv, at han/hun har det bedre?
- Det fysiske - er beboeren mere fysisk aktiv, har mere overskud og føler sig bedre tilpas?
- Det sociale - isolerer beboeren sig mindre og indgår i relationer med andre?
Samtaler
Hjemmets daglige aktiviteter og samtalerne mellem personale og beboer er vigtige under stabiliseringen. Alle beboere får tilknyttet en tovholder, der varetager den primære kontakt mellem hjemmet, offentlige instanser, andre relevante personer og beboeren.
Alle beboere får tilbudt samtaler, og gennem samtalerne er målsætningen, at beboeren og personalet opnår gensidig tryghed, respekt, forståelse og nærvær. Under forløbet opfordres beboeren til at skrive eller fortælle om sit liv.
Gennem samtaler, aktiviteter, undervisning m.m. arbejdes med tidligere traumer og livserfaringer. Målet er, at beboeren får øje på egne ressourcer, nye muligheder og får lyst og mod til at stræbe efter dem
Kontakt Blå Kors Skannerup
Blå Kors Skannerup
Søndergade 72
8883 Gjern
Tlf.: 86 87 50 46
Mail: skannerup@blaakors.dk
Sikker mail: sikkermail-ska@blaakors.dk