Blå Kors åbner herberger i vintermånederne i København, Aarhus og Aabenraa. Her kan hjemløse få mad, sove trygt og møde menneskelig omsorg. Alle tilbud er gratis.

København - Nødherberget Grace på Nørrebro

På nødherberget i København er alle hjemløse velkomne. Man skriver sig op til en plads om mandagen og får tildelt en seng for en uge. Er der flere personer end senge, bliver der trukket lod. 

  • Grace Kbh, Åboulevard 50, 2200 Kbh N
  • Kontakt leder Sofie Weinreich Engell på tlf. 51 68 54 39
  • 16 sengepladser
  • Åbent fra den 16. november 2023

Aarhus Vinterherberg

Blå Kors, Røde Kors, Folkekirken i Aarhus, Aarhus Kommune og Kirkens Korshær er gået sammen om at drive et vinterherberg for byens udenlandske hjemløse.

Som lovgivningen i øjeblikket er skruet sammen, må udenlandske hjemløse nemlig ikke benytte de almindelige overnatnings- og botilbud til hjemløse, selvom de opholder sig lovligt i landet.

Aarhus Vinterherberg har åbent fra midten af november til udgangen af marts. Her sørger frivillige kræfter for at skabe de bedst mulige rammer for de overnattende hjemløse migranter.

  • Tage-Hansens Gade 18, 8000 Aarhus C.
  • Kontakt leder Martin Overgaard på 31 66 20 25 / martinovergaard@gmail.com
  • 22 sengepladser
  • Åbent fra den 12. november 2023

Aabenraa Vinterherberg

Målgruppen er hjemløse og funktionelt hjemløse. Det er danske statsborgere, men kan også være EU-borgere med lovligt ophold i landet. Tilbuddet har otte sengepladser, og der serveres brød om aftenen, samt havregryn og cornflakes om morgenen.

  • Den Blå Oase, Sønderport 49, 6200 Aabenraa
  • Åben hver nat kl. 20.00-08.00
  • Otte sengepladser
  • Kontakt via værestedets hovednummer på 74 62 65 35. Telefontid kl. 19.30-08.00 og i værestedets åbningstid hverdage kl. 8.30-15.00 og søndage kl. 13.00-16.00.
  • Åbent fra den 3. januar 2024