Vi har nu sendt svar ud om julehjælp

Hvis du har søgt om julehjælp gennem Blå Kors Danmark, skulle du gerne have modtaget mailsvar i din indbakke - både hvis du modtager, og hvis du ikke modtager julehjælp. Alle svar er sendt afsted.

De fleste modtager julehjælpen i form af et gavekort til Lidl på 500 kroner og et gavekort til Blå Kors Genbrug på 200 kroner. 

Der er dog også nogen, som modtager julehjælpen på anden vis (fx via et lokalt familienetværk) eller som bankoverførsel, da vi har modtaget donationer fra en række fonde, hvor der er særlige krav til, hvordan julehjælpen uddeles. 

Vi har i år modtaget over 12.000 ansøgninger, og det er derfor (desværre) ikke alle, vi kan give julehjælp til. 

Om julehjælpen

  • Blå Kors Danmark uddeler julehjælp til børnefamilier, hvor forældrene er på overførselsindkomst.
  • Julehjælpen uddeles til familier med hjemmeboende børn under 18 år som en hjælp til gaver og julemad. 

Spred juleglæde til økonomisk trængte familier

Støt Blå Kors' julehjælp via MobilePay til 72512 eller giv et bidrag her
Støt julehjælp