Den Blå Svale er et rusfrit værested med særlig fokus på sindslidende, psykisk sårbare, ensomme og mennesker, der kæmper med misbrug.
Vi har fokus på at hjælpe og støtte dig i din hverdag og i forhold til at finde og nå dine mål. Vi arbejder ud fra sloganet: ”Alle skal have et håb”.
På Den Blå Svale er der både frivillige og faguddannet personale, som sammen med dig er med til at gøre Den Blå Svale til et fantastisk sted.
Åbningstider:
Fredag: 15.00-20.00
Søndag: 13.00-16.00
Det vil være muligt at få en fortrolig samtale både om livets mindre udfordringer og glæder og om de store eksistentielle spørgsmål.
I åbningstiden er der kaffe på kanden, og ofte vil der være mulighed for enten at købe eller hjælpe med at lave lettere mad og kage om fredagen, samt kage og lignende om søndagen.

Vi er et rusfrit værested med fokus på fællesskab og på at have plads til bare at være og få en kop kaffe – også når man har det dårligt
Vi lægger stor vægt på fællesskab og åbenhed, og der er god mulighed for at få nye kontakter.
Vi hygger os, griner, spiller, spiser og snakker. Hos os kan du møde ligesindede, du kan komme præcis, som du er – og du kan også komme, når du ikke har det godt.
Det er brugerne på Den Blå Svale, der bestemmer aktiviteterne. Det kan være, at vi spiller Partners eller andre spil, laver lidt mad eller aftaler en udflugt eller en tur i biografen. Der kan være betaling for aktiviteter, men vi søger legater og fonde som tilskud, så prisen kan holdes nede.
ÅBNINGSTIDER:
Fredag: 15.00-20.00
Søndag: 13.00-16.00
Ludvig Andresensvej 6
6270 Tønder
KONTAKT:
Telefon på Den Blå Svale: 61 24 14 65
Mail: svalen@blaakors.dk
LEDER:
Robert Refslund-Nørgaard
Telefon: 24 82 06 53